· HVEM SKAL BETALE OMKOSTNINGERNE ?
Når man stævner i en retssag eller selv bliver stævnet – uanset om man antager en advokat eller ej – medfører det naturligvis nogle omkostninger, og udgangspunktet er naturligvis, at man selv skal betale
Der er selvfølgelig nogle undtagelser til det med at betale selv – og dem vender jeg tilbage til nedenfor – men her er først en generel forklaring om, hvad det koster.
· AFGIFTER, GEBYRER M.M:
X
X
X
· ADVOKATSALÆR:
I ”gamle dage” var der fast salær for mange almindelige advokatydelser. Det blev fastsat ud fra sagens størrelse, men de fleste af disse faste salærer er i dag ophævet – fordi konkurrencemyndighederne mente, at de faste salærer betød for lidt konkurrence og dermed for høje salærer.
I dag kan man således beregne salæret efter flere kriterier. Når jeg beregner mit salær, beregner jeg det ligesom mange andre advokater i de fleste sager først og fremmest ud fra den tid, som jeg har brugt på sagen. – altså antallet af advokat-timer, som jeg bruger på sagen, herunder fx møder, telefonsamtaler, retsmøder af forskellig art (herunder en eventuel domsforhandling), korrespondance, forberedelse af møder og domsforhandling og transport.
Jeg beregner mig p.t. kr. 1.200,00 plus moms pr. advokattime. Til gengæld beregner jeg normalt ikke noget for den tid, som mit personale bruger på at behandle sagen – det gør jeg således kun, hvis personalets arbejde får et omfang udover det sædvanlige. Udover salæret skal du naturligvis betale de forskellige udlæg til gebyrer, afgifter osv.
I nogle sager debiterer jeg også klienten for porto og fotokopier – det kommer an på forbruget.
Jeg kan således ikke på forhånd oplyse, hvor stort mit salær bliver for at behandle din sag – men det er klart, at du er velkommen til undervejs at spørge mig.
Det er muligt, at jeg på et tidspunkt kan give et overslag over omkostningerne – men også et overslag kan vise sig ikke at holde, fx hvis sagen pludseligt ændrer sig eller bliver mere tidskrævende end forudset.
Hvis sagen varer længere tid, vil jeg muligvis sende opgørelser/fakturaer undervejs – men du kan naturligvis også på et hvilket som helst tidspunkt bede mig om en a conto opgørelse/faktura i sagen.
Mine opgørelser/fakturaer er forfaldne til betaling 8 dage fra udstedelsen.
Som de fleste andre advokater, beder jeg undervejs om at du indbetaler depositum for omkostningerne, og måske også om løbende forhøjelse heraf. De indbetalte beløb indsætter jeg på min klientkonto, hvor de bliver stående til jeg bruger dem på udlæg i sagen eller til mit salær ifølge mine opgørelser/fakturaer til dig.
· SKAL MODPARTEN BETALE OMKOSTNINGERNE ?
Det kommer helt an på, hvilken type sag det er, og på hvordan den ender.
Modparten skal naturligvis betale sin egen advokat, og derudover er det er som regel kun, hvis en sag behandles som retssag, fogedretssag eller voldgiftssag, at man kan kræve omkostninger hos modparten, og man kan kun forvente at få omkostninger fra modparten, hvis man vinder sagen – eller vinder en væsentlig del af sagen. På samme måde, kan du altså også risikere at skulle betale omkostninger til modparten, hvis du taber sagen eller taber en væsentlig del af den.
Selv hvis du får tilkendt omkostninger hos modparten, kan du ikke regne sikkert med, at det er gratis at bruge advokat. Det skyldes naturligvis blandt andet, at det kan være, at modparten ikke kan betale (og så skal du jo alligevel selv betale det hele) og dels, at du måske ikke får tilkendt et beløb, der svarer til de omkostninger, som du har, blandt andet til mit salær. Dine egne omkostninger fx til transport, løntab m.m. kan du slet ikke regne med at få dækket.
Det er retten, der afgør spørgsmålet om den ene part skal betale omkostninger til den anden part. Det sker ved dommerens skøn – og nogle takster, der (stadig) afhænger af sagens størrelse – og ikke tidsforbruget. Det kan synes mærkeligt, men sådan er reglerne altså. Dommeren kan også bestemme, at omkostningerne ”ophæves”, hvilket betyder, at hver part selv skal betale sine egne omkostninger.
Uanset hvem der vinder en retssag, skal retten ikke have flere omkostninger end den retsafgift og den berammelsesafgift, som sagsøger har betalt. Ved voldgiftssager er det noget helt andet – for der skal parterne selv betale rettens omkostninger – først og fremmest dommerens løn – og det kan blive til rigtigt mange penge.
· KAN MAN FÅ ANDEN HJÆLP TIL SAGSOMKOSTNINGERNE:
Ja, men det gælder normalt kun, hvis der er tale om en retssag, og hvis det er en privat retssag. Du kan altså ikke regne med at få omkostningsdækning, hvis du har en sag, der handler om dit erhverv eller hvis sagen ikke bliver til en rigtig retssag – men fx kun møder, telefon, breve osv.
Hvis man kan få hjælp til omkostningerne, er der kort sagt to forskellige muligheder – ”fri proces” og ”retshjælpsforsikring”:
Fri proces betyder, at det offentlige simpelthen betaler sagens omkostninger. Det gælder næsten alle tænkelige omkostninger, altså retsafgifter og gebyrer, mit salær og eventuelle omkostninger til modparten.
For at få fri proces skal man søge om det – og det er meget vigtigt at gøre det hurtigt. Når sagen er slut, er det fx for sent – og det kan tage adskillige uger at få bevilget fri proces.
Man kan naturligvis kun få fri proces, hvis myndighederne (statsamtet eller Civilretsdirektoratet) vurderer at man har en rimelig chance for at vinde sagen – og normalt ikke, hvis modparten allerede har fået fri proces. (I ægteskabssager er der særlige regler.)
For at få fri proces, skal du også opfylde visse indtægtsgrænser, som ikke må overskrides. Hvis man er enlig, er grænsen i 2001 kr. 210.000,00 – beregnet ud fra skattevæsenets årsopgørelse for 1999. Er der to voksne i husstanden, skal begges indtægt regnes med, uanset om de er gift eller blot ugift samlevende – men beløbsgrænsen er så i 2001 kr. 267.000,00. I begge tilfælde, forhøjes beløbet med kr. 35.000,00 for hvert barn i husstanden under 18 år.
Hvis du efter ovenstående ønsker at søge fri proces, vil jeg gerne søge det for dig, men jeg skal i så fald bede dig om en kopi af din årsopgørelse fra skattevæsenet – og oplysning om eventuelle hjemmeboende børn. Det lyder mærkeligt, men jeg skal også havde en kopi af din ”familieforsikring”, ”indboforsikring” eller lignende, hvis du har sådan en. (Det skyldes, at det offentlige måske kan søge en del af omkostningerne dækket hos dit forsikringsselskab.)
Hvis dine økonomiske forhold har ændret sig væsentligt siden 1999, skal dette oplyses – og det vil så være de aktuelle tal, der skal bruges.
RETSHJÆLPFORSIKRING kræver naturligvis, at du har en forsikring, der indeholder retshjælpsdækning. Det er der mange forsikringer der har – fx husejer-kaskoforsikringer, bil-kaskoforsikringer, indboforsikringer, ”familieforsikringer”, og lignende – men det gælder næsten aldrig erhvervsmæssige forsikringer.
Også her gælder det om at søge hurtigt – for også her er det fx for sent at søge, når sagen er slut – og også her gælder det, at jeg gerne vil søge for dig, hvis du giver mig en kopi af din police.
Jeg skal også – ligesom ved fri proces – have en kopi af din/jeres årsopgørelser fra skattevæsenet (i 2001 for 1999) – for man kan nemlig ikke få retshjælpsforsikring, hvis man ligger under grænserne for fri proces !
Rethjælpsforsikring dækker principielt alle sagen omkostninger (også eventuelle omkostninger til modparten), men som ved mange forsikringer er der et maksimumsbeløb og en selvrisiko. Maksimumsbeløbet er p.t. kr. 75.000,00. Selvrisikoen er 10% af omkostningerne, dog mindst kr. 2.500,00. Du må altså regne med, at du, selvom du får retshjælpsforsikring, under alle omstændigheder selv skal betale mindst kr. 2.500,00. Hvis sagen bliver anket, skal der betales ny selvrisiko i ankesagen.
Der er en del undtagelser i retshjælpsforsikringen. Jeg kan ikke nævne dem alle her, men jeg kan fx oplyse, at du ikke kan regne med at få retshjælpsforsikring til injurie-sager eller til sager ved hegnssynet (fordi sager om hegn ikke kan indbringes for en domstol). Du kan heller ikke forvente retshjælpsforsikring til en sag om løn eller feriepenge –for det betragter forsikringsselskaberne som erhverv – selvom du er lønmodtager.
Det er ikke altid, at man får fri proces eller retshjælpsforsikring til hele sagen.
Reglerne om fri proces og retshjælpsforsikring er i virkeligheden ret komplicerede – og det er der skrevet hele bøger om !. Ovenstående er således kun de vigtigste regler.
X
X
X
Du er velkommen til at ringe til mit kontor og bestille tid for et møde, hvor vi kan tale din sag igennem. Tag endeligt alle bilagene med. Min kontor-telefon 45 81 85 87 og selve kontoret er åbent fra kl. 10,00 til kl. 16,00 (om fredagen dog kun til kl.15,00), og hvis du ikke kan holde møde indenfor dette tidsrum, finder vi et andet tidspunkt.
Du kan også kontakte mig på telefax 45 81 88 33 eller e-mail: johan@schwarz-nielsen.dk
Og her kommer så for god ordens skyld ”det med småt”: Ovenstående er ikke konkret juridisk rådgivning. Formålet er alene at give en generel orientering og at give dig mulighed for at bedømme, om du ønsker at søge konkret juridisk rådgivning hos mig. Jeg påtager mig således ikke juridisk eller økonomisk ansvar for ovenstående. COPYRIGHT tilhører mig. Du må gerne citere mig i uddrag, men kun med udtrykkelig henvisning til mig og til www.schwarz-nielsen.dk. Sidste redigering er sket d. 23/2 2001.