Som service overfor nuværende klienter og mulige klienter har jeg lavet nedenstående, der dels fortæller om inkasso-sager i almindelighed og dels fortæller, hvorledes mine medarbejdere og jeg behandler typiske inkasso-sager.
Jeg har forsøgt at få de emner med, som klienterne oftest spørger om.
· Hvad er en inkassosag?
Ved inkassosager forstås normalt sager, hvor der ikke er væsentlig tvivl om berettigelsen eller størrelsen af det skyldige beløb – og hvor sagen således kun drejer sig om at få beløbet betalt af debitor på den ene eller denanden måde.
Grænsen imellem inkassosager og egentlige retssager – hvor der er en reel uenighed om, hvor vidt der skyldes noget og/eller hvor meget – kan være flydende, ligesom i en sag, der starter som inkassosag, kan udvikle sig til en retssag, hvis debitor uventet bestrider berettigelsen af kravet.
I retssystemet skelner man formelt ikke imellem inkassosager og retssager. De behandles formelt ens – men i praksis er der alligevel mange forskelle.
· Hvor meget materiale er nødvendigt?
For at en sag kan gennemføres hurtigt og smidigt, bør man allerede ved oversendelsen til inkasso medsende alle relevante bilag.
Det kan være meget forskelligt, hvad der er brug for. I en ganske almindelig inkassosag, der vedrører fx leverede varer eller tjenesteydelser, bør dog altid medfølge fakturaer, kontoudtog, rentenotaer, rykkere, påkravsbreve, kontrakter m.m. Fx i lejesager og pantebrevs-inkassosager er det af hensyn til de særlige formkrav særligt vigtigt med kopier af påkravsbreve. Hvis debitor har protesteret skriftligt, bør korrespondancen også medfølge. Det er lettest at føre sagen korrekt, hvis man fra starten kender alle dens problemer.
Det vil normalt være nok at sende (læselige) kopier af materialet.
I sager vedrørende veksler, checks, pantebreve, afbetalingskontrakter eller lignende bør medfølge de originale dokumenter, da disse på et tidspunkt skal forevises i retten eller fogedretten.
Hvis det ikke fremgår udtrykkeligt af materialet, er det en stor hjælp, hvis det ved fremsendelsen udtrykkeligt opgøres, hvor stort kravet er – på en bestemt dato, og hvor stor en del at kravet, der er allerede påløbne renter.
· Hvem er debitor?
Hvis man skal gennemføre en inkassosag er det vigtigt, at man ved nøjagtigt, hvem, der skylder pengene. Den rette identitet bør anvendes fra sagens start.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at debitor normalt kun kan være:
1. En eller flere navngivne personer, fx ”Egon og Yrsa Hansen” eller ”Murermester Søren Jensen”.
(Fornavnet bør altid være med.)
2. Et firma med navngivelse af en eller flere indehavere, fx ”Vestergades Pølsevogn v/ Søren Jensen” eller ”Malerfirmaet Fidusia I/S v/ malermestrene Kurt Hansen og Søren Petersen.”
Man kan ikke stævne et firma-navn eller et I/S alene uden angivelse af indehaveren!
3. Et selskab, typisk et anpartsselskab eller et aktieselskab.
Hvis det er et selskab, er det ikke nødvendigt at kende indehaveren – men det kan naturligvis være praktisk at vide, hvem der er selskabets direktør.
Der kan naturligvis også tænkes andre muligheder end ovennævnte, men det er ret sjældent.
Det bedste er selvfølgelig at sikre sig nøjagtige oplysninger om debitors identitet inden man giver kredit, men hvis man alligevel bliver i tvivl, kan man ofte få værdifulde oplysninger fra debitors brevpapir, telefonbøger, vejvisere, telefonnøglen, Internettet – eller kolleger.
· Hvornår skal man sende sagen til inkasso?
Dette spørgsmål kan ikke besvares generelt. Svaret afhænger blandt andet af sædvane indenfor branchen, kredit-politik, kendskab til debitor og debitors økonomi m.m.
Der bør dog også tages hensyn til, at de ”friske” sager ofte giver det bedste resultat. Det er svært at huske detaljer, hvis sagerne bliver alt for gamle. Hvis man venter alt for længe, kan man også risikere, at andre hurtigere kreditorer har fået de penge, som debitor havde.
Af hensyn til omkostningerne bør man også i sidste rykkerbrev true debitor med inkasso – og forlange betaling ”senest 10 dage” fra rykkerbrevet.
· Hvilke renter kan man kræve?
Rente-beregninger i inkassosager giver ofte anledning til problemer. Alle kreditorer vil naturligvis gerne have deres udeståender forrentet – men reglerne herfor er ret strenge.
Man må sondre imellem ”kreditrente” og ”morarente” og imellem private debitorer og erhvervsdrivende debitorer.
Ø Hvis man sælger på længere-varende kredit, vil man ofte aftale kreditrente – fx ved afbetalingskontrakter eller løbende kreditforhold, fx i pengeinstitutter, på pantebreve og i låneaftaler. Der er normalt ingen fast grænse for satsen, men det er kreditor, der skal bevise, at renten er aftalt. Dette kræver normalt en skriftlig aftale. Dette gælder både ved salg til private og erhvervsdrivende.
Ø Hvis det ikke har været meningen, at debitor skulle have kredit – eller kredittiden er overskredet – kan der blive tale om morarente. Kreditorer kan dog kan kræve morarente, hvis det er enten aftalt, hvis det er sædvane imellem erhvervsdrivende, eller kreditor på et tidspunkt skriftligt har forbeholdt sig rente. I det sidste tilfælde kan morarenten først kræves efter 30 dage fra meddelelsen herom til debitor.
Ved salg til private kan morarenten p.t. ikke overstige diskontoen plus 5%. Denne rente kaldes også ”den sædvanlige procesrente”. Ofte er det nødvendigt at nedsætte en højere morarente til den sædvanlige procesrente, fordi betingelserne for at kræve den højere rente ikke er opfyldt.
· Skal der altid erhverves dom før man kan sende sagen i fogedretten ?
Det skal der meget ofte – også når det er ret åbenbart, at debitor skylder penge.
Der er dog nogle sager, hvor der normalt ikke skal erhverves dom først. Det er sager på baggrund af veksler, checks, pantebreve, afbetalingskontrakter eller ”frivillige forlig”. I disse sager kan man normalt springe over, og gå direkte i fogedretten med sagen.
Baggrunden for, at der først skal erhverves dom er, at debitor skal have mulighed for at komme med sine indsigelser i sagen. Hvis debitor kommer med indsigelser imod gælden, bliver sagen normalt til en retssag.
Hvis man kan få debitor til at underskrive et ”frivilligt forlig” med en speciel formulering, kan man ofte undgå at erhverve dom – og dermed også spare nogle omkostninger.
· Kan man selv forhandle med debitor, når sagen er til inkasso?
Også dette spørgsmål er svært at besvare generelt.
På den ene side bør man naturligvis høre på debitors indsigelser om eventuelle mangler og indsigelser osv., så en overflødig sag kan standses i tide.
På den anden side bør man også undgå, at debitor spreder forvirring i sagen eller trækker denne i langdrag ved skiftevis at kontakte kreditor og advokaten, påstå at der er indgået aftaler osv. osv.
Bortset fra ved klare misforståelser imellem kreditor og debitor foretrækker jeg normalt, at kreditor altid henviser debitor til at træffe alle aftaler med mig eller mine medarbejdere, når jeg har et tilgodehavende til inkasso. Det gør naturligvis kommunikationen lidt langsommere, når alle henvendelser skal passere mig – men erfaringen viser, at der sker færre misforståelser og at det bliver sværere for en debitor at trække sagen ud.
· Hvad koster inkasso – i gebyrer, afgifter m.m.?
Hvis man udtager stævning eller sender sagen til fogedretten påløber der gebyrer – der skal betales straks.
En stævning koster mindst kr. 500,00 i gebyr – plus 2 % af påstanden over kr. 6.000,00.
Såfremt debitor bestrider gælden, skal der på et tidspunkt berammes en domsforhandling – og der skal så betales yderligere 20% af den retsafgift, der allerede er betalt.
En fogedsag koster mindst kr. 300,00 i gebyr – plus ½ % af påstanden over kr. 3.000,00.
Hvis debitor ikke møder op, koster en politifremstilling eller en fogedforretning på debitors bopæl yderligere kr. 400,00 – uanset sagens størrelse.
En folkeregisteroplysning koster kr. 52,00 i gebyr pr. person.
Udover disse beløb kan der løbe omkostninger på fx låsesmed, transport, anden advokatbistand og vurderingsmand.
Det er naturligvis princippet, at det er debitor, der skal betale alle de omkostninger, som hele tiden lægges på sagen – men hvis det viser sig, at debitor ikke kan betale, bliver det desværre kreditor, der skal betale i sidste ende.
· Hvad koster inkasso – i salær?
Salæret afhænger som udgangspunkt af, om debitor betaler eller ej.
Hvis debitor betaler, er advokatsalæret det inkassosalær, som opkræves allerede i inkasso-brevet med tillæg af de yderligere møde-salærer og lignende, som eventuelt er fastsat af retten eller fogedretten. Salærerne lægges jo hele tiden på det, debitor skal betale – således at inkassosagen principielt er gratis for kreditor. (Dette holder dog ikke i de helt små sager).
Hvis debitor ikke betaler, træder inkassosalærerne ikke i kraft. Der skal i stedet betales det, der officielt betegnes som ”et passende salær efter arbejdets omfang og fordringens størrelse”. Dette kan naturligvis være svært at forudsige. Det er desværre ofte tidskrævende at føre sager, der ikke giver resultat.
Hvis sagen skal domsforhandles, anvender man også det faktiske tidsforbrug til udmåling af salæret – men med nogle vejledende salærer som udgangspunkt.
Salæret skal momses, men reglerne siger, at debitor ikke skal betale momsen, hvis kreditor er moms-registreret, for så kan kreditor selv trække momsen på advokatsalæret fra som ”indgående moms”. En momsregistreret kreditor vil altså få en salæropgørelse med moms, som debitor ikke har betalt – men kan så selv trække momsen fra igen.
· Hvor lang tid tager inkasso?
Hvis en inkassosag skal gennemføres med stævning, dom, fogedtilsigelse, udlæg, tvangsauktion osv., går der desværre ofte lang tid. Det hænger sammen med dels de mange frister, der er indbygget i systemet, og som hele tiden skal overholdes af hensyn til debitorerne, og dels den ekspeditionstid, der ofte er ved domstolene. Ekspeditionstiden er naturligvis bl.a. et spørgsmål om arbejdspresset i de forskellige retskredse.
Ekspeditionstiden kan variere meget – særligt fra byret til byret – men det er desværre ikke ualmindeligt, at det tager fx to måneder fra udtagelsen af en stævning til man får en dom; selvom debitor overhovedet ikke protesterer!
Man har forsøgt at gøre ekspeditionstiden kortere, men sjældent med held – men når man kender ekspeditionstiderne, kan man naturligvis starte sagen så hurtigt som muligt.
Hvis debitor fx flytter eller skifter navn, forlænger det naturligvis ekspeditionstiden.
· Bliver debitor registreret som dårlig betaler?
Jeg fører ikke noget register over debitorer – for det er ikke lovligt - men det sker naturligvis, at jeg oplever ”genkendelsens glæde”, og fx kan fraråde fortsættelsen af en sag, fordi debitor er ”kendt”.
Jeg indberetter heller ikke debitorerne til et kredit-oplysningsbureau, idet dette normalt sker hos de kreditorer, der selv abonnerer på kreditoplysninger fra bureauerne.
Fogedretterne fører et register over insolvens-erklæringer, men det er ikke offentligt tilgængeligt.
· Hvor små sager kan betale sig?
Det kan normalt altid betale sig at udsende et inkassobrev. Hvor stor en sag skal være, for at det kan betale sig at udtage stævning og lade debitor tilsige til fogedretten, er svært at sige, men erfaringsmæssigt vil jeg tro, at mindstegrænsen ofte ligger omkring en hovedstol på ca. kr. 3-5.000,00 – hvis den enkelte sag skal kunne forventes at betale sig.
Udbytte-procenten kan fx variere fra branche til branche.
Der kan dog være mange grunde til også at forfølge små sager, blandt andet den præventive virkning ved at vise, at man ikke blot afskriver fordringen, når debitorerne ikke betaler frivilligt.
Med mindre jeg får anden instruks, går jeg normalt ud fra, at kreditorerne ønsker alle sager gennemført med stævning, dom og fogedsag.
· Hvad er en insolvens-erklæring?
Hvis det efter debitors forklaring under strafansvar i fogedretten eller ved en udkørende fogedforretning til debitors bopæl konstateres, at debitor ikke kan betale, og heller ikke ejer noget, som der kan gøres udlæg i, er debitor insolvent – og afgiver således en såkaldt ”insolvens-erklæring”. Dette betyder, principielt, at der kan indgives konkursbegæring imod debitor, men det kan dog kun betale sig i de helt store sager. (Omkostningerne ved en konkursbegæring løber ofte op i ca. kr. 20.000,00 eller mere.).
· Hvad er ”fredningsperioden”?
Når debitor har afgivet en insolvens-erklæring, er han ifølge loven ”fredet” i 6 måneder – som kaldes fredningsperioden. Fredningen betyder, at kreditorerne ikke kan få ham tilsagt til fogedretten i den pågældende periode. Ideen er, at debitor skal have fred til at tjene penge til at betale sin gæld. (I praksis fungerer det dog ikke helt sådan!)
Fredningsperioden omfatter normalt ikke tilbagetagelse af ting købt på afbetaling – og fredningsperioden kan også tilsidesættes, hvis kreditor kan sandsynliggøre, at insolvenserklæringen er afgivet i strid med sandheden eller at debitor senere er kommet til penge eller aktiver,
· Hvad er ”trangsbeneficiet”?
Der er visse ting, som man ikke kan gøre udlæg i hos debitor – de ting siges at være omfattet af trangsbeneficiet. Det er de helt personlige ting, fx almindeligt tøj, seng og helt almindelige møbler af begrænset værdi. Omfanget af trangsbeneficiet udvikler sig i takt med samfundet. Trangsbeneficiet kan således også omfatte fx sort/hvidt TV, ældre farve TV og ældre køleskabe.
Der kan aldrig gøres udlæg i feriepenge, andelslejligheder eller løn, som ikke er udbetalt – i hvert fald ikke af private kreditorer.
· Skal der betales a conto-omkostninger?
De forskellige gebyrer m.m. skal som nævnt betales forud til fx retterne og fogedretterne, og jeg forbeholder mig derfor at opkræve a conto-omkostninger hos kreditorerne.
Hvis en kreditor har andre sager – hvor debitorerne indbetaler – kan a conto-betalinger dog ofte undgås, idet jeg så lægger ud af de penge, der kommer ind på de andre sager.
· Får kreditor kopier tilsendt?
Når sagens modtagelse anerkendes, får kreditor samtidigt en kopi af inkassobrevet – bl.a. for at sikre, at beløbet er korrekt. Derudover får kreditor løbende kopier af alle vigtige bilag.
Rapportering i øvrigt aftales fra sag til sag – og kreditor er naturligvis altid velkommen til at ringe op og spørge til sine sager.
· Hvor tit får man afregninger?
Normalt afregner jeg først sagen, når den er slut.
Hvis sagen trækker ud, og der fx etableres en afdragsordning, afregner jeg dog a conto, når der er opsamlet et rimeligt beløb.
· Hvem administrerer afdragsordningerne?
Hvis debitor tilbyder en afdragsordning (med kreditors accept), og det viser sig, at debitor faktisk betaler, kan det nogle gange betale sig fortsat at lade ydelserne indbetale til mig til gælden er afviklet. Nogle gange er det dog mere praktisk på et tidspunkt at meddele debitor, at fremtidige betalinger nu skal ske direkte til kreditor. Dette aftales fra sag til sag.
Ved administration af længere afdragsordninger forbeholder jeg mig at tage et mindre salær herfor.
· Kan man bruge samme advokat over hele Danmark?
Nogle advokater behandler kun inkassosager i deres eget område, men mange – deriblandt jeg selv – behandler gerne inkassosager over hele Danmark (og eventuelt i udlandet via en udenlandsk advokat).
Mine medarbejdere og jeg møder normalt selv i retterne og fogedretterne i det storkøbenhavnske område. Udenfor dette område møder mine medarbejdere og jeg i specielle sager – og anvender derudover lokale advokater.
Det kan ofte være en fordel for kreditor at bruge samme advokat i alle sagerne – det giver ensartet behandling og nemmeste kommunikation imellem kreditor og advokat.
Jeg håber, at denne skrivelse har besvaret nogle af de mange spørgsmål omkring inkasso. Hvis der er yderligere spørgsmål, er mine medarbejdere og jeg gerne til tjeneste, også hvis du ønsker råd for at kunne lægge en inkasso-politik.
Du er velkommen til at ringe til mit kontor og bestille tid for et møde, hvor vi kan tale om hvordan jeg kan hjælpe dig med inkasso. Tag bilagene med. Min kontor-telefon 45 81 85 87 og selve kontoret er åbent fra kl. 10,00 til kl. 16,00 (om fredagen dog kun til kl.15,00), og hvis du ikke kan holde møde indenfor dette tidsrum, finder vi et andet tidspunkt.
Du kan også kontakte mig på telefax 45 81 88 33 eller e-mail: johan@schwarz-nielsen.dk
Og her kommer så for god ordens skyld ”det med småt”: Ovenstående er ikke konkret juridisk rådgivning. Formålet er alene at give en generel orientering og at give dig mulighed for at bedømme, om du ønsker at søge konkret juridisk rådgivning hos mig. Jeg påtager mig således ikke juridisk eller økonomisk ansvar for ovenstående. COPYRIGHT tilhører mig. Du må gerne citere mig i uddrag, men kun med udtrykkelig henvisning til mig og til www.schwarz-nielsen.dk. Sidste redigering er sket d. 05/3 2001.